Aerial yoga

Aerialyoga minder meget om en cirkus artist der svæver rundt i en trapez. man svinger sig rundt i en hængekøje, laver yogastillinger mens man svæver henover jorden og hænger skiftevis med hovedet opad og nedad.

Det kræver fuld tillid til krogen i loftet der holder hængekøjen og dernæst fuld koncentration. Når man først er igang, lytter til guidelines fra instruktøren, er man som yogi i et sandt flow, hvor man kan gå helt ind i sig selv og lave en ren meditation i 90 minutter imens man kommer ud i stillinger, man ellers ikke ville komme.

 
 
areal med trine 4.jpg

Cirkus de solei

Aerial-yoga er oprindeligt startet af amerikaneren Michelle Dortinac, der selv i godt 20 år har optrådt professionelt i Cirque du Soleil og desuden undervist i yoga.

Aerial-yogaens niche handler om at svæve over gulvet i slynge. Her er der mulighed for at bruge din egen vægt til at komme dybere ind i en stilling og så forblive i den.


Væk dit indre legebarn

Hvis du trænger til at få vækket lattermusklerne, er denne yogastil helt fantastisk. Min første oplevelse med Aerialyoga var en fornøjelse. Jeg havde aldrig prøvet det før, og havde en skøn instruktør, der var meget tålmodig. Da jeg tog hjem var jeg afslappet og havde et stort smil på læben.

For mig handlede det meget om at være modig; Turde at give slip fra gulvet og bare svæve rundt i en slags hængekøje.
Men jeg kan fortælle, at der ikke på noget tidspunkt var tvivl om, at yogalærerinden havde fuldstændig styr på mig.

areal med trine 3.jpg