Tweens & Teens

(9-18 år)

Denne yoga form er for de lidt ældre børn og unge mennesker der skal finde deres egen stil.

"FreeStyleYoga"


Yoga for de unge; Tweens (9-12 år) og Teens (13-18 år). Jeg sætter det gerne ind under kategorien "Free Style Yoga", som ikke er nogen godkendt yogastil, men en såkaldt "Citha-yoga-stil"
For mig handler det om at få denne aldersgruppe til at afprøve yogaen, så de skal ikke blive skræmt væk på grund af titlen.
Derfor kan yoga for denne målgruppe sagtens blive kaldt forskellige ting.
 
Det skal, ligesom for de yngste, være sjovt at gå til yoga. Man må gerne snakke, grine og pjatte, når der er Free Style Yoga.
Jeg ønsker ikke, at de unge tænker: "YOGA!! NEJ TAK - der sidder man bare stille i 100 år og siger mærkelige lyde". 

Til Free Style Yoga kan alle unge deltage, uanset hvilket udviklingstrin de befinder sig på; både fysisk som mentalt.
Det eneste jeg forventer af de unge er, at de møder op. Så kommer resten helt af sig selv.
Indtil nu, har jeg ikke oplevet andet, end engagerede unge mennesker - det kan absolut anbefales at være sammen med denne målgruppe!

Hos mig får de unge muligheden for at blive præsenteret for yogaens mange forskellige stilarter, og derefter mærke efter, hvilke(n) de føler sig godt tilpas i. 

Kombination af Acro-, Kundalini-, Power-, Buti- og Disko-Yoga

Mange yogalærere oplever, at når man underviser både drenge og piger, så kan det være svært at holde alles fokus igennem både 60 og 90 minutter.
Detfor vælger jeg ofte at mixe flere stilarter i een lektion.
60 minutter med yin-yoga eller mindfull yoga kan blive ret kedeligt for dem (her er størstedelen drenge).

Der er ingen tvivl om, at det er gavnligt for dem - at lade dem "trække stikket" for omverdnen, trække sig ind i sig selv og bare slappe af - men det er lang tid.

Derfor starter jeg gerne ud med at introducere dem for Rock yoga eller Buti yoga med en afsluttende mindfull afspænding.
Afspændingsdelen, kan jeg ligeså stille gøre længere og  når de er parate, kan jeg inddrage mere fra den positive psykologi; De 24 Styrker, og lade dem glide ind i Kundalini yoga - altså den spirituelle form for yoga.

Personlig og social-udvikling

Det er vidunderligt at se de unge mennesker, hvordan de tager hånd om sig selv og hinanden, så de laver yoga - og også udenfor yogalektionerne. 

De bruger redskaberne, både bevidst og ubevidst; Vejrtrækningsøvelserne for at berolige sig selv og lukke af for omgivelserne, øvelserne i at mærke egne reaktioner, strække ud når der er spændinger og afslapningsøvelserne.
Det er noget de virkelig har brug for, da de er på et stadie i livet, hvor der sker en enorm udvikling. Både fysisk og mentalt; Puberteten er sat igang!

Vejrtrækning kan især gavne dem, så de nemmere kan koncentrere sig. Det vil også styrke dem til at styre nervøsiteten eller hvis der skulle opstå humørsvingninger der kan være svære at kontrollere. Yogastillinger og vejrtrækningsøvelser kan især hjælpe pigerne, ved eventuelle menstruationssmerter, der kan være svære at komme igennem, i de første år.

Søvnproblemer, nakkesmerter og spændte skuldre er også noget jeg ser ofte ved de unge mennesker, p.g.a. computerspil, telefoner, træning og forkerte siddestillinger i skolen.

Fokus på de unge i skoletiden - forebyggelse styrker de unge

Pga. den (forholdsvis) nye skolereform, har de unge en lang skoledag. Der er indlagt "luftepauser" og ekstra bevægelse, men meget af tiden sidder de også ned.
De børn og unge der bliver trætte sidst på dagen synker mere og mere ned i stolene, ligger måske ned på bænke og sofa-øer rundt på skolerne.
Hvis disse sidde og ligge-stillinger indtages 3 timer 5 dage om ugen, fra 4.kl til 3.g.. bliver det en vane for dem, og denne vane er ikke optimal.
Slet ikke for et barn/en ung i puberteten der går fra at være 1,34 til 1,75.

Kropsholdningen vil være for nogle - som en banan :) - og ret svær at rette ud :)

Det er derfor jeg er ekstra obs. på at komme ud denne målgruppe i skoletiden, med tips til dem og særligt deres undervisere; FOREBYG!! 

Undervisning for fagpersonerne kan ske via yogalektioner, korte eller længere yogaforløb, foredrag, uddannelse eller workshops. Det er et valg skolerne eller gymnasierne tager.

Jeg ved godt der er mange ting der skal tages hensyn til i skolerne, men efter min overbevisning, er læring meget nemmere, når man trives, og faktisk er der slet ikke så meget ekstra der skal sættes igang, når jeg kommer på besøg.
Det er som alt andet nyt - det skal lige præcenteres, afprøves, og så ellers; øve :) - og her bestemmer man selv tiden.

Ønsker du nærmere information om undervisning i skolerne, så kontakt mig gerne.