Citha Løvendahl-Hansen,

Indehaver af MyStyleYoga

Mit mål med min virksomhed er, at flest muligt bliver præsenteret for yoga og mindfulness, og kan opleve, at det er for alle.

Jeg har valgt at undervise både børn, unge og voksne, fordi det er dét jeg brænder for.  Jeg underviser altid ud fra mine 4 grundværdier:


Mod er for mig, flere ting; Det er både dét at man tør tro på sig selv, også selvom det virkelig kan være svært. Man kan blive mere modig, når der er opbakning - både fra dem man holder af og også dem man måske slet ikke kender.
Mod handler for mig, om at sætte mål, at tage udfordringer op og overvinde sig selv. At være modig nok til at turde tro på, at det nok skal lykkes.
 Jeg siger jeg ofte til mig selv og dem jeg underviser: ”Jeg kan alt – indtil andet er bevist!”


Positivitet er utrolig vigtig for mig.
Et smil er så lille en ting at give væk, men sådan en stor ting at modtage.
Når jeg underviser er det vigtigt, at der en hyggelig stemning i lokalet. 
Hermed ikke sagt, at der hver gang skal snakkes, grines og pjattes – men med mig som underviser, er det vigtigt, at der er plads til positive vibrationer.
Jeg vælger at se det positive i alle mennesker – der er altid en årsag til, at ”man gør som man gør”.
Jeg tror på, at man skal fokusere på det man er god til og gøre brug af det – helst så meget som muligt!


Nysgerrighed er, for mange, et ord der mest tilhører barndommen. For mig hører den til i hele livet.
Jeg elsker at undersøge, opleve og lære; Alt hvad der lyder spændende – det skal tjekkes ud!
Indenfor yogaens verden handler det rigtig meget om, at afprøve det jeg kender i forvejeden og dét jeg ikke kender, kombinere forskellige yogaretninger, søge ny viden, netværke og meget mere.
Jeg elsker at fantasere, lege og møde spændende steder – og meget gerne ting og steder, jeg ikke troede fandtes.


Det fælles tredje
Det er en stor værdi for mig at dele - både viden, erfaringer, glæder og oplevelser. Og hver gang jeg gør det, så får jeg noget igen.  Når man er fælles om nogen eller noget, så udspringer der helt unikke ting. Jeg vil sikkert komme lang alene, men kreativiteten, fantasien og magien får et ekstra boost, når man er flere om den samme opgave. 
Jeg elsker at dele! Dele min viden og erfaringer. Dele mine glæde og sorger.
Det er også derfor, at jeg har valgt at undervise så mange forskellige målgrupper; Det er så utroligt spændende og givende.
- og så er det i øvrigt også bare sjovere at være flere.


Min baggrund

Jeg er 37 år, bor med min mand, Lars, i Stouby, nær Vejle. Sammen har vi 2 børn; Adam på 10 år og Ellen på 9.

Jeg blev færdiguddannet som børneyogalærer i 2014 i Esbjerg hos Helle Nissen, der er indehaver af YogaRollinger v.YogiSpirit.
Med min certificering, er jeg godkendt til undervisning af børn og unge i alderen 3-18 år i yoga og meditation.
Sidenhen har jeg taget en videreuddannelse som Helte-yogalærer, på Godtveds Instituttet i København.
Jeg har kursus indenfor De 24 VIA karakterstyrker af psykologerne Christopher Peterson og Martin Seligman.
Jeg er uddannet mindfulness instruktør v. Life Lounge Academy v Susanne Wexø i København. 

Oprindeligt er jeg uddannet Pædagog med speciale indenfor Børn & Unge, Sundhed & Sundhedsfremme og idræt.

Inden jeg tog springet som selvstændig, havde jeg taget valget at sige mit arbejde som pædagog op, og blive hjemmegående. Her var tiden til at være sammen med mine børn på fuld tid - helt vidunderligt!

Mit første møde med yoga var for 14 år siden. Dette var med Hatha-yoga, og jeg var solgt fra start.
Sidenhen har jeg været rundt om ret mange forskellige yogastilarter og er særligt nysgerrig indenfor de mere specielle stilarter såsom, Butiyoga, Disco, Vinyasa-Astanga yoga og mest af alt; SUB yoga.

Mindfullness er en stor del af mig og derfor valgte jeg at tage uddannelsen, så jeg kan undervise indenfor hele spektret; lige fra de helt små børn, mødre på barsel, børnene i børnehaven, de unge, stressramte, den forebyggende del, mindfulness på arbejdspladsen, hvor mindfulness implementeres både hos ledelsen og hos medarbejderene.

Jeg er meget taknemmelig for, at yoga og mindfulness er en del af mit liv og jeg glæder mig hver dag over, et spændende og berigende arbejde, fyldt med glæde, latter og kærlig.

– Citha –